Tilmeld dig Universe nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om 4 stk. sæsonkort uden juli til sæson 2024.

*

Ved at trykke ja tak, accepterer jeg Universe’ privatlivspolitik. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke. Vinderen trækkes torsdag den 9. maj 2024 og kontaktes via email.  

Mange tak :)

Du har nu modtaget en email i din indboks, hvor du skal bekræfte din email-adresse, for at deltage i konkurrencen.

Presse

Universe modtager som den første attraktion i Sønderjylland miljømærket Green Attraction.

11-04-2023 kl. 07.54

Som den første attraktion i Sønderjylland blev Universe Science park til sæsonstart 2023 certificeret med det nye miljømærke Green Attraction og er dermed iblandt de mest ambitiøse attraktioner med fokus på bæredygtighed.
 
Green Attraction mærket er udsprunget fra brancheorganisationen HORESTA og er målrettet mod attraktioner, museer, zoologiske haver og videnspædagogiske aktivitetscentre. Miljømærket skal gøre det nemmere for gæsterne at vælge de bæredygtige attraktioner til og samtidig udfordre og inspirere branchen til at sætte fart på den bæredygtige omstilling.

”Jeg har fra start været meget imponeret af Universe’ grønne rejse mod Green Attraction, som har varet i et par år. Det har været en fornøjelse at følge deres grundige og systematiske arbejde henimod certificeringen. Jeg kan bl.a. fremhæve deres nye affaldssorteringsløsninger for gæsterne og det store fokus i Shop Universe, hvor både indkøbene af varer og souvenirs sker med fokus på natur, miljø og bæredygtighed”, udtaler sekretariatsleder Mikal Holt Jensen fra Green Attraction og HORESTA.
Gæsterne vil møde de nye grønne tiltag forskellige steder i parken. Fra i år vil vi bede vores gæster om at hjælpe os med at sortere affaldet, så der kan genbruges og spares flere ressourcer. For at nedbringe mængden af affald, blev madindpakning i spisestederne reduceret og der bruges nu genbrugsbægre frem for engangsbægre. I takt med at der implementeres flere bæredygtige løsninger, vil dette synliggøres og formidles i parken.

”Jeg er stolt over at vi er den første attraktion i Sønderjylland der er godkendt som Green Attraction.  Universe sætter et stort positivt håndaftryk via vores formål, og det at koble STEM-fagene til bæredygtighed ved at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, for derved at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for os alle. Med Green Attraction har vi øget fokus på vores negative fodaftryk”, udtaler Jonas Luttermann, driftschef i Universe Science Park.
 
At Universe nu kan kalde sig Green Attraction betyder også, at parken overholder en lang række kriterier og har forpligtiget sig til løbende at arbejde videre med dem. I august 2022 ansatte Universe Sarah Thun som Green Attraction koordinator for at arbejde målrettet med den bæredygtige udvikling i Universe og med at sætte skub i udførelsen af de grønne tiltag. Dette har også juryen fremhævet til at være en særlig indsats fra Universe som viser dedikation for at skabe bæredygtige oplevelser. 

”Vi skal have bæredygtigheden helt ind under huden, det skal blive en parameter der helt naturligt skal tages stilling til i alle arbejdsområder. Arbejdet med Green Attraction er en hjælp i denne omstillingsproces, både for den enkelte medarbejdere, og Universe som helhed,” udtaler Sarah Thun, green attraction koordinator i Universe Science Park.
 

Ud over Universe Science Park er Experimentarium, ARoS, Tivoli, Moesgaard Museum, Kunsten i Aalborg og KØN - Gendermuseum Denmark certificeret som Green Attraction.

 
Mere om Green Attraction:
Green Attraction-mærket bygger videre på HORESTAs Green Key ordning, som miljømærker hoteller og overnatningssteder. Green Key (Den Grønne Nøgle) har siden 1994 udviklet sig til et internationalt anerkendt miljømærke fordelt over 60 lande. Kriterierne for Green Attraction mærket læner sig op ad Green Keys kriterier med justeringer passende til attraktioners særpræg. Attraktioner mærket under Green Attraction, forpligtiger sig til at fortsætte med at forholde sig til 235 kriterier fra 17 hovedområder indenfor bl.a. energi-, vand- og ressourcebesparelser, medarbejderinddragelse, bæredygtigt indkøb, biodiversitet, rengøring og gæsteinformation. Af de 235 kriterier er 111 obligatoriske at overholde, mens de sidste er pointgivende som der skal overholdes mindst 30 % af. Disse kriterier skærpes for hvert år og attraktionerne skal hvert år verificere overholdelsen af kriterierne. Der kan læses mere om ordningen på www.Greenattraction.dk
 
Om Universe Science Park:
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg. 
Se mere på www.universe.dk
Billeder kan downloades i høj kvalitet her:  https://bit.ly/3zmxbEZ
Mangler du noget?

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:
Jonas Juhl Luttermann, driftschef i Universe Science Park.
JJLU@universe.dk
Telefon: 8881 9545