Bæredygtighed

Green Attraction

Som den eneste Green Attraction-certificerede attraktion i Sønderjylland arbejder vi løbende med at reducere vores miljøpåvirkning og udvikle en mere ansvarlig drift.

Læs mere Green Attraction

Affaldssortering

Når du sorterer dit affald i parken, hjælper du os med at sende flere materialer til genanvendelse. Se hvordan du sorterer, og hvor i parken du finder affaldsstationer.

Læs mere Affaldssortering

ESG-rapportering

I Universe Science Park arbejder vi med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Hvert år samler vi vores data, indsatser og resultater i en ESG-rapport, som giver overblik over udviklingen i vores arbejde. Rapporten gør det muligt for gæster, samarbejdspartnere og andre interesserede at følge vores indsatser over tid.

Environment

Vi arbejder løbende med at reducere ressourceforbruget og klimaaftrykket fra driften.

Det gøres blandt andet ved at måle og følge vores energi-, varme- og vandforbrug, samt udviklingen i vores CO₂e-udledninger. Vi arbejder med initiativer og projekter, der kan reducere vores miljøpåvirkning, f.eks. overgangen fra gas til fjernvarme. 

Derudover er vi Green Attraction-certificeret, og det stiller krav til vores arbejde indenfor bl.a. energi, vand og indkøb.

Social

Vi ønsker at skabe gode oplevelser for både gæster og medarbejdere.  

Derfor arbejder vi blandt andet med medarbejdertrivsel og -sikkerhed, og tilgængelighed for mennesker med både synlige og usynlige handicap. Samtidig tilbyder vi aktiviteter og undervisningsforløb, der giver børn og unge indblik i teknologi, naturvidenskab og innovation.

Governance

For at understøtte vores ESG-arbejde arbejder vi med politikker, processer og løbende opfølgning på vores indsatser.  

Vi arbejder på at integrere ESG-hensyn i vores beslutninger og indkøb, og stiller relevante krav til udvalgte leverandører og samarbejdspartnere. Samtidig arbejder vi på at forankre ESG i organisationens daglige arbejde og drift. 

Læs vores ESG rapporter her