Tilmeld dig Universe nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om 4 stk. sæsonkort uden juli til sæson 2024.

*

Ved at trykke ja tak, accepterer jeg Universe’ privatlivspolitik. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke. Vinderen trækkes fredag den 16. august 2024 og kontaktes via email.  

Mange tak :)

Du har nu modtaget en email i din indboks, hvor du skal bekræfte din email-adresse, for at deltage i konkurrencen.

Presse

Oplevelsesparken Universe mander op til sommerferien.

13-05-2024 kl. 09.04

Universe gør sig klar til den kommende sommerferie, og det betyder, at der skal ansættes endnu flere sæsonansatte i parken på Nordals. Når sommerferien er på sit højeste, er der brug for omkring 150 medarbejdere, der kan sætte parkens gæster i første række. Antallet af sæsonansættelser i Universe Science Park har været stigende siden 2016.

 

”Vi har nu taget hul på ansættelsesprocessen, hvor første step for ansøgerne er en jobworkshop. Vi leder altid efter de mest servicemindede medarbejdere og vi søger efter personale til alle funktioner i parken såsom butik, renholdelse, spisesteder og de mange attraktioner”, udtaler Christina Smidt, HR-partner for Universe.  

 

Parken har deres højsæson i ugerne 27 til 32, hvor det største antal af sæsonens gæster besøger den 19-årige gamle park. I disse uger er der behov for en del flere personer til at betjene attraktionerne, spisestederne/pop-up-spisestederne, rengøring, butik og information.

 

I 2016 var der omkring 100 sæsonansatte i Universe, men de seneste år har parken øget antallet hver år og forventer at søge efter endnu flere i 2025, hvor Nordborg Ressort står færdig ved siden af oplevelsesparken. Universe skeler ikke til køn, alder, baggrund eller uddannelse, det er dog et krav, at ansøgerne skal kunne tale og forstå dansk. Alle, der er interesseret i et sæsonjob i Universe, kan ansøge nu.

 

”Universe er en stor turistspiller på Nordals, og vi skal igen i år ud at ansætte en stor flok skønne medarbejdere op til Universes højsæson. Vi har både brug for dem der søger et sommerferiejob, men vi har også brug for dem der ønsker at fortsætte til sæsonslut i oktober. Man bliver en del af et fælles team, hvor kollegaerne bliver ens venner, og hvor ens fornemmeste opgave er at give vores gæster mindeværdige oplevelser med hjem i bagagen”, udtaler Christina Smidt, HR-partner for Universe.  

 

Fakta om sæsonjob:

For at søge sæsonjob i Universe skal man have afsluttet 9. klasse, inden den første vagt og udfylde et online ansøgningsskema. For at komme i betragtning skal man også kunne deltage på en jobworkshop, og derfra skal ansøgerne også kunne deltage på en uddannelsesdag. Ansøgningsfristen er torsdag d. 23. maj 2024 på:

Job | Læs om dit næste job her (universe.dk)

 

o   Jobworkshop datoer:
Mandag d. 3. juni 2024 kl. 15.00 – 17.30

Tirsdag d. 4. juni 2024 kl. 09.00 – 11.30

o   Uddannelsesdags datoer:
Lørdag d. 15. juni 2024 kl. 08.00 – 16.00

 

 

Om Universe Science Park:

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en selvejende non-profit fond, hvis formål er at gøre børn og unge begejstrede for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Parken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg.

Se mere på www.universe.dk

 

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: https://shorturl.at/fkuy6

Mangler du noget?

 

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

 

Christina Smidt, HR-partner for Universe.

chje@universe.dk

Telefon: 8881 9528