Halloween After Dark (VIP)

Tør du opleve Universe, når mørket falder på? 🎃

Så tag familien med, når Universe inviterer til en helt særlig Halloween After Dark!

Når mørket falder på, forvandles Universe til et magisk og småuhyggeligt univers(e), hvor halloweenstemningen kan mærkes i hele parken. Græskar, skeletter, lys og lyde skaber en helt særlig stemning, mens mystiske overraskelser og små gys venter rundt omkring hjørnerne.

Og selvfølgelig hører slik også Halloween til! Kl. 18 uddeler vi hele 400 slikposer til børnene i parken – så husk at kigge forbi, hvis I vil sikre jer en sød Halloween-overraskelse. 🍬

Når mørket rigtig har lagt sig, kan I også opleve en imponerende ilddanser, som sætter godt gang i aftenen med både ild og LED-lys. Nogle spektakulære shows, der helt sikkert er værd at holde øje med!

Rundt omkring på udvalgte og markerede steder i parken kan I møde skræmmere, der sørger for ekstra gys og spænding. Men bare rolig – hvis de uhyggelige overraskelser bliver lidt for meget, har vi selvfølgelig også safe zones, hvor I kan trække jer og nyde aftenen uden at blive skræmt.

Flere af Universes attraktioner holder også åbent, så I kan opleve Space Spinner, Gravity Tower, VR-underetagen og Beat the Storm, når parken er badet i mørke.

Det bliver en aften fyldt med halloweenmagi, slik, spænding og hyggelige gys for hele familien. Så tag familien med til Halloween After Dark i Universe, og oplev parken, som I aldrig har oplevet den før!

Vi glæder os til at se jer! 🎃

Dagens program

onsdag, 07 oktober

18:00
Arrangement starter.
18:00
Trick or Treat godte poser til de første 400 børn. Uddelingssted er markeret i marken
19:00 - 19:15
Ilddanser giver show med levende flammer (på scene ved siden af spacespinner)
19:45 - 19:50
Ilddanser giver imponerende show med LED lys (på scene ved siden af space spinner)
20:00
Arrangement slutter

Dato

7. oktober 2026

Tid

18:00 - 20:00

Pris

100 kr. (Gratis med Einstein Sæsonkort)

Køb billet til event

Få adgang til event med en billet eller sæsonkort

fra
185,-
Køb billet
fra
499,-
Køb sæsonkort