Hvordan ser en god raket ud? Og hvordan får jeg den egentlig til at flyve?  

Gennem fortælling, små illustrative forsøg og dialog udfordres elevernes nysgerrighed og interesse for raketter og naturvidenskab.

Sammen snakker vi om flyveevne, om hvorfor raketter ser ud, som de gør, og om en flot raket mon flyver længere end de andres? Vi snakker om Newton og en af hans love, og vi snakker om, hvad han har med raketter at gøre. Eleverne skal slippe kreativiteten løs, så de kan bygge den flotteste vandraket i hele Universe.

Klar - parat - fyr! For til slut skal raketterne selvfølgelig testes på vores helt egen affyringsbane.

 

Varighed: 1 time og 30 min.

Max: 28 elever og 2 lærere

Pris: 3.000 kr. (Prisen inkluderer undervisningsforløb og entrébilletter på dagen)

Tidspunkt: Tirsdag til torsdag kl. 9.30, 11.30 eller 13.30

Vigtigt: Vær opmærksom på, at affyringen af raketten foregår udenfor

Læringsoplevelser:

  • I Universe laver vi mindeværdige læringsoplevelser, der fascinerer og involverer børn og unge. Vi tror på, at parkens unikke faciliteter danner de perfekte rammer for en anderledes og inspirerende oplevelse for eleverne. Her hos os er det elevernes nysgerrighed, der er kernen i vores formidlingsstilbud, og netop dén kerne er central i elevernes møde med naturvidenskab og teknologi.
  • Når du booker et forløb i Universe Science Park booker du også adgang til parken. For os er det vigtigt, at eleverne får en hel dag i naturvidenskabens tegn fyldt med mindeværdige oplevelser med deres klassekammerater. Det er vores mål hver gang, vi byder en ny klasse velkommen.