
til
sommer
Space Spinner
Blå Kube – hvor naturen går amok!
Er I klar til at opleve naturens vildeste kræfter helt tæt på? I Blå Kube venter en rejse gennem jordens vildeste fænomener – og I er hovedpersonerne! Her kan hele familien lege sig til viden midt i lyn, torden, gejsere og gletsjere.
Træd ind i en verden af spruttende gejsere, buldrende vulkaner og isnende kulde, hvor I går fra den ene naturzone til den næste. På få skridt bevæger I jer fra dybfrossen is-tunnel til brændende varm lava – alt sammen pakket ind i fascinerende lys, lyde og sanseoplevelser.
Kæmpe gejser og iskolde oplevelser
Se en gejser skyde 18 meter op i luften, mens I står helt tæt på! Gå gennem en frossen tunnel og mærk kulden bide, når I lægger hånden på den isnende væg. Her er der garanti for gåsehud – på den gode måde.
Lyn, brag og Thors hammer
Oplev lyn og torden fra en ægte Tesla-spole og føl jer som den nordiske gud Thor, når det blitzer og knitrer over hovederne på jer. Naturkræfterne vågner, og I står midt i det hele – heldigvis helt trygt.
Vulkanudbrud på første række
Oplev, hvordan varme og ild former jorden, og mærk en duft af aske i næsen. Se lavaen “flyde”, mens du lærer, hvordan en vulkan faktisk virker. Bare rolig – vi holder temperaturen på et familievenligt niveau!
En kube fyldt med WOW!
Vidste I, at Blå Kube forestiller en kæmpe smeltende isterning? Hver time løber 60.000 liter vand ned ad siderne – som et brusende vandfald midt i oplevelsesparken. Og indeni venter jer endnu flere overraskelser.
Sanser, viden og eventyr i ét
Med hjælp fra lys, lyd og de nyeste AV-teknologier bliver I draget ind i en verden, hvor læring og leg går hånd i hånd. Hør meteorer falde, se landskaber forme sig og oplev Jordens skabelse på nærmeste hold.
Space Spinner
Gravity Tower
Nintendo
Sky Trail
Vind 4 x sæsonkort til sæson 2025
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at få nyheder, opdateringer og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Tilmeld migHent Universe appen gratis