Ny jobmesse for Nordborg Resort og Universe.
08-01-2025 kl. 10.38Center Parcs Nordborg Resort åbnerfor første gang dørene til ny jobmesse i 2025
Der er fokus på turismen, vækst og udvikling i Sønderborg Kommune, når Center Parcs Nordborg
Resort slår dørene op for første gang til sommer 2025. Derfor er Center Parcs Nordborg Resort og
Universe Science Park gået sammen med lokale kræfter om en fælles indsats om at tiltrække nye og
kvalificerede medarbejdere til Nordborg.
Hvis man leder efter nyt job – lige meget om det er et fritidsjob eller fastansættelse – så gælder det om
at være klar, når Center Parcs Nordborg Resort i samarbejde med AREAS, Universe Science Park,
Sønderborg Kommune og udvalgte lokale undervisningsinstitutioner inviterer til en fælles jobmesse
lørdag den 1. februar i Market Dome hos Center Parcs Nordborg Resort i jagten på de mange nye
medarbejdere.
Det nye ferieresort byder på 440 feriehuse, Aqua Mundo - en tropisk Aqua Park, Market Dome – et
imponerende bycenter med bl.a. minigolf og bowling, en formidlingsgård med søde dyr og et væld af
udendørs aktiviteter og med Universe Science Park som nabo, bliver det nordlige Als et nyt
tilløbsstykke for især børnefamilier, hvor naturen, spændende attraktioner og ikke mindst leg og læring
er i fokus.
Og netop derfor giver det god mening at slå trådene sammen og lave en fælles indsats om at tiltrække
nye og kvalificerede medarbejdere til Nordborg, som skal være med til at give de mange nye nationale
og ikke mindst internationale turister en uforglemmelig oplevelse.
Ifølge Philip Seimer, General Manager i Center Parcs Nordborg Resort glæder han sig til at slå
dørene op til Market Dome for første gang og ikke mindst til at tage i mod de mange potentielle nye
medarbejdere.
Samarbejdet vækker også glæde hos Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i
Sønderborg Kommune:
”Nordborg Resort Jobmessen er et resultat af et bredt samarbejde på tværs
mellem Center Parcs Nordborg Resort, Universe, uddannelsesinstitutioner og Sønderborg Kommune,
hvor jobsøgende, studerende og tilflyttere bliver præsenteret for de mange spændende jobmuligheder,
som kommer til Nordals. Jeg ser frem til jobmessen, som nok skal blive en stor succes.”
Til den nye jobmesse i Sønderjylland kan man møde virksomhedernes medarbejdere og få mulighed
for at stille spørgsmål til dem og ikke mindst dykke ned i et væld af studiejobs samt fuldtids- og
deltidsstillinger hos Universe Science Park og Center Parcs Nordborg Resort, hvor AREAS håndterer
alle ansættelserne i restauranterne og supermarkedet i Market Dome.
Der vil være rig mulighed for at høre mere om konkrete jobmuligheder indenfor servicebranchen,
såsom aktiviteterne, informationen, billetsalget, mad & drikke, rengøringen osv.
Derudover vil der være informationsstande, hvor de besøgende kan høre mere om hvordan det er at
leve og arbejde i Sønderborg Kommune og høre mere om de mange tilbud du som tilflytter eller
studerende har i kommunen.
Pressekontakt:
Gitte Hoeg Andersen, Salgs- og Marketingchef, Center Parcs Nordborg Resort: ga@nordborgresort.dk, T: +45 48 88 29 30
Vigtige informationer:
Dato: lørdag den 1. februar 2025
Tidspunkt: kl. 10.00 - 15.00
Sted: Market Dome – Center Parcs Nordborg Resort, Resortet 1, 6430 Nordborg
Tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere under: www.sonderborg.dk/nrj
Vind 4 x sæsonkort til sæson 2025
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den først til at få nyheder, opdateringer og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Tilmeld migHent Universe appen gratis