Vær med i konkurrencen om 4x Earhart sæsonkort 2025 ved at tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi trækker en vinder d. 21. marts 2025. Værdi 2.596 kr.

*

Ved at trykke ja tak, accepterer jeg Universe’ privatlivspolitik. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke.

Vinderen får besked via email og på Universe's Facebook side.

Mange tak :)

Du har nu modtaget en email i din indbakke, hvor du skal bekræfte din email-adresse, for at deltage i konkurrencen.

Presse

Christina har fundet det job, der passer hende bedst.

15-05-2023 kl. 06.39

Christina har fundet det job, der passer hende bedst.

Sommerferien er lige om hjørnet og Universe Science Park på Nordals er igen på jagt efter flere som Christina Ernst, der står og mangler et job til sommerferien eller til et sabbatår med muligheder for forlængelse.

 

Oplevelsesparken skal bruge omkring 40 nye sæsonansatte til sommerferien, hvor der er gode muligheder for forlængelse til og med uge 42.

 

”Jeg søgte job i Universe for snart tre år siden og grunden til at jeg gjorde dette var for at søge lidt andre udfordringer end de ellers kendte fritids- og studiejobs. Jeg har altid haft det bedst i selskab med andre mennesker, samtidig med at jeg er et kæmpe legebarn med god fantasi, hvilket var endnu en af grundende til at jeg søgte job i Universe”, udtaler Christina og fortsætter:

 

”Det er nu mit 3. år med arbejde i Universe og jeg har brugt vinterpauserne på at arbejde på en efterskole og rejse ud for at se verden, hvilket jo fint kan lade sig gøre, når man arbejder i en sæsonvirksomhed. Jobbet i Universe med opgaver som skoleformidler, har gjort at jeg nu planlægger at læse til lærer, når jeg altså er færdig med at rejse og arbejde i parken”, udtaler Christina Ernst, sæsonmedarbejder i Universe.

 

For at være sæsonansat i Universe skal man have afsluttet 9. klasse inden den første vagt og der skal udfyldes et online ansøgningsskema af ansøgeren. Det forventes, at man minimum kan arbejde 4 uger i sommerperioden fra uge 26-32 og kunne deltage i oplæring i uge 25. Der afvikles jobworkshop den 7. juni 2023 kl. 12.30 – 15.00 og igen kl. 16.00 – 18.30 og hvis man går videre fra jobworkshoppen, skal man kunne deltage i uddannelsesdagen den 17. juni 2023. Ansøgerne skal kunne tale og forstå dansk og vil blive kontaktet med henblik på eventuel deltagelse i en jobworkshoppen.

 

”Vi søger igen en flok skønne sæsonmedarbejdere til Universes højsæson, som skal bidrage med den helt rigtige Universe stemning, og give vores gæster en ekstra god oplevelse, når de besøger os i løbet af sommeren. Vi har brug for dem der både kan arbejde i sommerferien, men også dem der har sabbatår eller brug for et nyt job og har lyst til at blive helt til sæsonslut i uge 42”, udtaler Christina Smidt, HR-koordinator i Universe.

 

Om Universe Science Park:

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en selvejende non-profit fond, hvis formål er at gøre børn og unge begejstrede for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Parken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 141.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg.

 

Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: https://bit.ly/3LDsEDO

Mangler du noget?

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Christina Smidt, HR-koordinator i Universe.

chje@universe.dk

Telefon: 8881 9528