Hvad kan man arbejde med i Universe?
En hel masse – faktisk!
Nedenfor kan du læse lidt mere om de forskellige arbejdsområder, der er i Universe.
Så tænker du måske ”Kan jeg overhovedet finde ud af det?” Ja sagtens, du får tildelt et område, som du skal give den gas i hen over sæsonen. Du kan også få lov til at have arbejdsdage i andre områder. Så der rig mulighed for, at du kan prøve en masse forskelligt.
Fælles for det hele er at du får en grundig funktionsoplæring, inden du starter.
Medarbejder i Food
I løbet af dagen bliver Universes gæster ofte både sultne, tørstige og lækkersulten. Universe har i alt 4 spisesteder. Ved spisestederne findes forskellige arbejdsopgaver, såsom tilberedning og anretning af mad, tage mod bestilling, kassebetjening samt servering og afrydning. Som food medarbejder er det vigtigt, at du kan have mange bolde i luften, og give en hjælpende hånd med, når der er brug for det.
Medarbejder i Gæstesupport
I Gæstesupport er du den første medarbejder der møder vores gæster. Gæstesupport består både af Universes billetsalg, gæsteinformation og souvenirbutik og derudover den helt uundværlige greeter-funktion, hvor du er vært ved indgangen. Som ny medarbejder i Gæstesupport vil du som udgangspunkt komme til at stå i Universes souvenirbutik samt varetage greeter-funktionen. Som gæstesupport medarbejder er det vigtigt du kan holde hovedet koldt, bevare overblikket og ikke er bange for at opsøge vores gæster.
Medarbejder i Oplevelse
Oplevelses består af mange forskellige funktioner herindunder at bemande alle Universes attraktioner og lave shows. Her kan du bl.a. være guide på segwaybanen, spænde seler på Skytrail eller være instruktør i VR-udstillingen. Sikkerheden er i højsæde, og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsfuld og i stand til at forklare gæsterne om regler og begrænsninger.
Skoleformidler
Som skoleformidler er du med til at give vores gæster en fantastisk og lærerig dag i Universe. Du vil som formidler tage imod skoleklasser ved hovedindgangen og undervise dem i forskellige undervisningsforløb. Som formidler skal du føle dig tryg i at stå overfor en større forsamling og formidle et undervisningsforløb.
Arbejdskalender
Vi har udarbejdet to eksempler på en arbejdskalender, der kan give dig en idé om, hvordan vagterne kan ligge fordelt hen over en sæson.
De viste arbejdskalendere er tænkte eksempler. Det er vigtigt at understrege, at de konkrete vagter kan variere fra uge til uge. Faktorer som sæsonens travlhed og behov vil spille en rolle i udformningen af den endelige arbejdsplan.
Kalender eksempel for en heltidsmedarbejder:
Kalender eksempel for en studiemedarbejder:
Da vi er afhængige af høj bemanding i højsæsonen, skal du regne med, at der kun kan forventes maksimalt én uges sommerferie.
Vind 4 x sæsonkort til sæson 2025
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den først til at få nyheder, opdateringer og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Tilmeld migHent Universe appen gratis