Tilmeld dig Universe nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om 4 stk. sæsonkort uden juli til sæson 2024.

*

Ved at trykke ja tak, accepterer jeg Universe’ privatlivspolitik. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke. Vinderen trækkes torsdag den 9. maj 2024 og kontaktes via email.  

Mange tak :)

Du har nu modtaget en email i din indboks, hvor du skal bekræfte din email-adresse, for at deltage i konkurrencen.

Presse

Motor Mille, Magda og mange flere lægger vejen forbi Universe på lørdag den 10. juni.

06-06-2023 kl. 07.13

Motor Mille, Magda og mange flere lægger vejen forbi Universe på lørdag den 10. juni.

 

Trafiksikkerhed, brandsikkerhed og blå blink er hvad gæsterne kan forvente til den store Brand & Rednings event på lørdag.  Universe fejrer sammen med den kendte Motor Mille fra DR Ramasjang hverdagens helte, når hun optræder med hendes danseshow, der er fyldt med sjov, musik, ballade og dans.

 

Også Magda med Lastbilkaravanen er blandt de mange oplevelser, der venter børnene og deres forældre i oplevelsesparken. Lastbilkaravanen er en landsdækkende kampagne om trafiksikkerhed, der gennem sang, dans og leg kommer trafiksikkerhed og lastbilernes rolle på agendaen.

 

”Jeg glæder mig altid til at komme ud til børn og voksne og fortælle om trafiksikkerhed og give dem mine tre livsvigtige huskeråd, når de selv er ude i trafikken. Det er vigtigt at lære børn hvilke lyde de skal være særlig opmærksomme på og hvor de placerer sig, når de cykler i trafikken, hvor der kan være lastbiler”, udtaler Marianne Lewandowski alias Magda og fortsætter:

 

”Lastbilkaravanen fylder 10 år i år, så det er en stor rund fødselsdag, vi skal fejre. Jeg har faktisk altid gaver med til børnene i Universe og det er en super flot grøn refleksvest, så jeg og de andre chauffører altid kan se trafikanterne. Verdens bedste gave, hvis du spørger mig”, udtaler Marianne Lewandowski alias Magda.

 

Universe bliver på denne dag også fyldt med brandbiler fra det lokale frivillige brandvæsen, Danfoss beredskab, lufthavnsberedskab, politiet, Ambulance Syd og meget andet med blå blink, som viser de besøgende, hvordan deres hverdag fungerer og muligvis inspirer børn og unge til at interesserer sig for disse typer af jobs. Der bliver også mulighed for selv at komme helt tæt på, når Sønderborg Ungdomsbrandværn lærer de besøgende, at slukke en brand i et brandkar.

 

Program for shows:

Motor Mille show kl. 11.00

Magda Lastbilkaravanen kl. 12.30

Magda Lastbilkaravanen kl. 14.00

OBS. Universe kan ikke garantere alles tilstedeværelse, da de er i beredskab og kan blive kaldt ud i løbet af dagen

 

Om Universe Science Park:

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en selvejende non-profit fond, hvis formål er at gøre børn og unge begejstrede for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Parken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 141.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg.

 

Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her:  https://tinyurl.com/2kppdxje

 

Mangler du noget?

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe.

molo@universe.dk

Telefon: 8881 9516