Presse

Universe finder klaphatten frem

13-06-2024 kl. 09.29

Universe finder klaphatten frem og viser sport på storskærm.

Som noget helt nyt har Universe på Nordals fundet klaphatten frem og viser mange af de store sportsbegivenheder på storskærm denne sommer. Dette kommer til at foregå både i og uden for parkens åbningstid og er et led i at afprøve nye tiltag for familier og alle sportsinteresserede. Storskærmen bliver placeret, så der er fri adgang for alle, der har lyst. Det første storskærmsarrangement finder sted torsdag den 20. juni.

 

"Det bliver noget helt nyt for os og alle, der kender os, at vise sportsbegivenheder på denne måde. Vi har indrettet et område udenfor parken, men tæt på vores attraktion Ball Factory, og det giver alle sportsfans og familier mulighed for at parkere tæt på storskærmen og købe mad og drikke under begivenhederne. Vi glæder os rigtig meget til at tænde for sportshyggen og håber på at se folk fra hele Als, og omegn" udtaler Nikolaj Jepsen, event- og arrangementskoordinator i Universe.

 

Fakta om storskærmsarrangementet:

- Første aften er torsdag den 20. juni

- Fri entré til storskærmen uden for parken.

- Programmet for begivenhederne findes på Universe.dk.

- Der kan købes mad og drikke.

- Parkering på den bagvedliggende parkeringsplads P2.

https://universe.dk/oplevelser/special/sport-paa-storskaerm/

 

Om Universe Science Park:

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en selvejende non-profit fond, hvis formål er at gøre børn og unge begejstrede for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Parken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg.

 

Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: https://shorturl.at/e7nxB

 

Mangler du noget?

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Nikolaj Jepsen, event- og arrangementskoordinator i Universe.

nije@universe.dk

Telefon: 8881 9535