Presse

Rumrejsen lander i Universe

03-06-2024 kl. 08.55

Rumrejsen lander i Universe den 8. juni.

Udstillingen Rumrejsen brager ikke igennem atmosfæren som Andreas Mogensen gjorde det i sin SpaceX-raket, men den interaktive udstillingen bliver flyttet fra Experimentarium til Universe, så mange flere danskere kan få et bedre indblik i livet som astronaut. Den ca. 50 m² store rumudstilling lander i parken på Nordals i denne uge og åbner lørdag den 8. juni kl. 10.

 

"Det bliver vildt spændende at få Rumrejsen til Universe og give flere familier og unge mulighed for at udforske Andreas Mogensens vægtløse hverdag og hans videnskabelige eksperimenter ombord på ISS," udtaler Troels Nim Andersen, projektleder i Universe Science Park.

 

Udstillingen er en mission, hvor forskning, teknologi og rumeventyr formidles gennem astronauten Andreas Mogensens arbejde og hverdag. En hverdag i vægtløs tilstand, der på mange måder er meget forskellig fra en hverdag på Jorden.

Parkens gæster vil møde Andreas Mogensen på videoskærme rundt i udstillingen. I disse videoer fortæller Andreas med egne ord om sin drøm, fascination og livet som astronaut på ISS, og dels om de mange rumforskningsforsøg, som han skulle gennemføre og teste under sit seks måneders ophold på rumstationen.

I Universe kan man opleve filmen "Passport to the Universe", som er lavet i samarbejde mellem American Museum of Natural History og NASA. Filmen bliver vist i parkens 360 graders fulldome-biograf og er en rejse igennem det observerbare univers. Det er også muligt at bygge en vandraket så aerodynamisk som muligt og affyre den på en rampe udendørs.

Alle gæster kan fra den 8. juni kl. 10 besøge Rumrejsen, der kan findes i samme bygning som Ball Factory.

 

 

Om Universe Science Park:

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 144.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg.

 

Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: https://shorturl.at/O0ysC

 

Mangler du noget?

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Troels Nim Andersen, projektleder i Universe Science Park

tran@universe.dk

Telefon: 8881 9512