Presse

Blå blink og hverdagens helte indtager Universe.

19-08-2024 kl. 10.19

Blå blink og hverdagens helte indtager Universe.

På søndag den 25. august indtager hverdagens helte fra hele lokalområdet Universe Science Park med blå blink og det vildeste udstyr. Fra kl. 10 kan parkens gæster komme helt tæt på brandbiler, ambulancer og politibiler samt opleve en redningsaktion på søen.

"Vi glæder os meget til at komme til Universe på søndag for at vise, hvordan vi redder en person, der er ved at drukne. Vi svømmer efter en dukke, som vi bringer ind til vandkanten. De lineholdere, der står på land, vil tage dukken op, og hvis det var en forulykket person, ville vi straks starte førstehjælp og tilkalde en ambulance," udtaler kaptajn, Klaus Iskov fra Augustenborg-Bro frivillige brandværn.

Det lokale frivillige brandvæsen, Danfoss beredskab, politiet og Ambulance Syd viser, hvordan deres hverdag fungerer, og det vil muligvis inspirere børn og unge til at interessere sig for disse typer af jobs. Ungdomsbrandværnet fra Sønderborg lærer de interesserede at slukke en brand i et brandkar.

For de mindste gæster er der mulighed for at møde maskotten Robert fra Beredskabsforbundet. Robert deler malebøger og balloner ud samt stiller op til en selfie. Beredskabsforbundet afholder mange spændende kurser med flere forskellige emner, og et af de ”hotte” lige nu er Kriseparat, som man kan tilmelde sig gratis. De besøgende kan høre meget mere on disse kurser på søndag.

Program for dagen:

Redninger på søen. kl. 11, kl. 13 og kl. 15.

Universe pandekagevogn kl. 13- 17.

 

OBS. Universe kan ikke garantere alles tilstedeværelse, da de er i beredskab og kan blive kaldt ud på opgaver i løbet af dagen.

Om Universe Science Park: 

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en selvejende non-profit fond, hvis formål er at gøre børn og unge begejstrede for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Parken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 141.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg.  

Se mere på www.universe.dk 

Billeder kan downloades i høj kvalitet her:  https://shorturl.at/28C9W

Mangler du noget? 

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst: 

Charina Nymann

Event- og Sponsorkoordinator i Universe.

chny@universe.dk

Telefon: 8881 9582