Test Lab

Værd at vide

  • For hele familien
  • Aktiviteter
  • Indendørs

Hvem er bedst....

I fantastiske Test Lab har I masser af mulighed for at dyste mod hinanden i en masse sjove aktiviteter uanset alder. I bliver udfordret både på fysikken, motorikken og hjernen i de to forskellige områder. I har altså masser af mulighed for gode grin samtidig med, at I lærer noget om jer selv og hinanden. I har endda mulighed for at dyste samtidig, da der er to af hver oplevelse. 

 

Brain Lab

Her er det med at få hjernen i sving. I det hjernevridende koncentrationsspil ser I forskellige tal og hver gang der dukker et nyt tal op gælder det om at være lynhurtig og trykke på knappen, medmindre det er ét bestemt tal. Så det gælder altså om at holde tungen lige i munden da tallene kun vises kort. I kan også dyste mod hinanden i udfordringer hvor I både skal have motorikken på plads samtidig med det gælder om at være hurtigst.

 

Active Lab

I Active Lab har I rig mulighed for at få brændt lidt krudt af og dyste i forskellige fysiske udfordringer. Her kan I bl.a. løbe i hamsterhjulet og se hvem af jer der løber hurtigst. I kan også dyste om hvem der er hurtigst gennem den udfordrende laserbane, vel at mærke uden at røre laserstrålerne og meget mere.