BLIV EN DEL AF
TEAM UNIVERSE

 

 

SØG JOB

Vil du have fat i en grøn trøje?

Kunne du tænke dig at tilbringe sommeren i universets bedste oplevelsespark sammen med et hav af søde og hjælpsomme kollegaer?

Vi tilbyder et fedt fællesskab, personlig udvikling og et team, hvor du aldrig står alene. Bliv en del af en fantastisk arbejdsplads fyldt med gode kollegaer og uforglemmelige oplevelser.

 

SØG JOB

Vi har brug for dig!

Mange medarbejdere vender tilbage sommer efter sommer til Universe, men hvert år skal vi gøre omkring 70 nye grønne trøjer klar til nye medarbejdere. De skønne Universere har nemlig brug for flere venner der med højt humør, hjælpsomhed og med vores gæster i fokus, kan gøre det vi er bedst til: at skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster.

 

Er du klar på at blive venner med os?

Ansættelsesforløbet i Universe

Som ny medarbejder i Universe kan du glæde dig til en grundig oplæring, og på kun tre dage bliver du forvandlet til en vaskeægte Service-Ninja.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad de tre dage byder på.

 

DAG 1: UNIVERSE JOB AUDITION

Vi har skabt en sjov og interaktiv dag, der både giver dig mulighed for at lære os bedre at kende – og os mulighed for at lære dig bedre at kende.

 

Runde 1: Kom med på rejsen

Vi starter dagen med en kort introduktion, hvor vi fortæller, hvad der venter jer. Herefter hopper vi direkte ind i små, engagerende øvelser og lege, der giver jer chancen for at vise jeres personlighed, kreativitet og samarbejdsevner. Det bliver både hyggeligt og lærerigt!

Når første runde er færdig, tager vi en pause og evaluerer, hvem der passer bedst til næste etape. De, der går videre, bliver inviteret videre til runde 2 samme dag.

 

Runde 2: Dyk dybere ind i vores verden!
Nu bliver det tid til at lære os endnu bedre at kende. Vi giver jer et dybere indblik i, hvem vi er, hvad vi står for, og hvordan vi arbejder. Undervejs laver vi endnu flere øvelser, der både udfordrer og inspirerer – og måske bringer et smil på læben.

 

Når vi har afviklet Job Audition-dagene, vil de bedste kandidater få tilbudt ansættelse – og vi glæder os til at finde ud af, hvem der skal være en del af vores team!

DAG 2: UNIVERSE SERVICE ACADEMY

Du er nu ansat og dit næste eventyr starter - og det begynder med vores Universe Service Academy!

Her får du chancen for at møde dine nye bedste kollegaer og lære alt om, hvad der gør Universe til noget helt særligt. Vi tager dig med bag kulisserne og giver dig værktøjerne til at levere fantastisk Universe Service. Du kommer også tættere på vores unikke kultur og bliver en del af den energi og passion, der gør os til et helt specielt sted at være – både for gæster og kollegaer.

Vi lover, at du går hjem fra Universe Service Academy med et endnu større smil på læben og endnu mere lyst til at trække i den grønne trøje – klar til at blive en del af vores team!

DAG 3: UNIVERSE TRAINING ACADEMY

Vi kender det alle – man har lige lidt sommerfugle i maven, når man starter et nyt og spændende sted, hvor nye udfordringer venter.

Derfor sørger vi selvfølgelig for, at du får den bedste oplæring, hvor du stifter bekendtskab med lige præcis det område, du skal arbejde i hen over sæsonen. Det kan være oplæring i hvordan man spænder seler på Skytrail, formidler teori i Segwayhuset eller hvordan du betjener kassen ved vores spisesteder eller i vores souvenirbutik.

Alt sammen uden gæster, og du får på den måde tryghed i det arbejdsområde du bliver ansat i inden det for alvor går løs.

Hvad kan man arbejde med i Universe?

En hel masse – faktisk! 

Nedenfor kan du læse lidt mere om de forskellige arbejdsområder, der er i Universe. 

Så tænker du måske ”Kan jeg overhovedet finde ud af det?” Ja sagtens, du får tildelt et område, som du skal give den gas i hen over sommeren. Du kan også få lov til at have arbejdsdage i andre områder. Så der rig mulighed for, at du kan prøve en masse forskelligt.

Fælles for det hele er at du får en grundig funktionsoplæring, inden du starter.

Medarbejder i Food

I løbet af dagen bliver Universes gæster ofte både sultne, tørstige og lækkersulten. Universe har i alt 4 spisesteder. Ved spisestederne findes forskellige arbejdsopgaver, såsom tilberedning og anretning af mad, tage mod bestilling, kassebetjening samt servering og afrydning. Som food medarbejder er det vigtigt, at du kan have mange bolde i luften, og give en hjælpende hånd med, når der er brug for det.

Medarbejder i Gæstesupport

I Gæstesupport er du den første der møder gæsten. Gæstesupport består både af Universes billetkontor, gæsteinformation og souvenirbutik. Som ny medarbejder i Gæstesupport vil du som udgangspunkt komme til at stå i butikken samt varetage greeter-funktionen. Som gæstesupport medarbejder er det vigtigt du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket.

Medarbejder i Oplevelse

Oplevelsesområdet består af mange forskellige funktioner. Her kan du bl.a. være guide på segwaybanen, spænde seler på Skytrail eller være instruktør i VR udstillingen. Sikkerheden er i højsæde, og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsfuld og i stand til at forklare gæsterne om regler og begrænsninger.

Skoleformidler

Som skoleformidler er du med til at give vores gæster en fantastisk og lærerig dag i Universe. Du vil som formidler tage imod skoleklasser ved hovedindgangen og undervise dem i forskellige undervisningsforløb. Som formidler skal du føle dig tryg i at stå overfor en større forsamling og formidle et undervisningsforløb.

Hvad siger medarbejderne selv om at arbejde i Universe?

.

“Jeg elsker at arbejde i Universe. Ingen dage er ens, og det gør jobbet både spændende og udfordrende. Det er samtidig et rart sted at være, hvor kollegaer og områdevagter altid møder én med et smil. Uanset hvor mange timer man arbejder, føles det aldrig som et almindeligt job, fordi stemningen blandt både personale og gæster er så god. Universe er et unikt sted at arbejde, hvor man virkelig føler sig klædt på til virkeligheden.”
”Jeg søgte job ved Universe, da jeg havde indtryk af at det er en positiv arbejdsplads med god stemning, søde kolleger og glade gæster - Det holdt stik! Den gode stemning og det høje humør, gæsterne oplever i parken, er også bag "kulissen". Du får en grundig oplæring i det område du bliver ansat i og der er altid én, der kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om noget."
At arbejde i Universe er virkelig fedt. Det er sjovt at høre gæsternes reaktioner efter deres første tur på segway, i VR eller på skytrail, fordi deres oplevelser er så forskellige. Det er også fedt at arbejde tæt med mennesker og have arbejdsområder, man ikke finder mange andre steder—som at stå 15 meter over jorden i en sele eller køre på segway som en del af jobbet. Det føles næsten som en 8-årigs drømmejob.
En selvvalgt for tidlig pension fik mig til at søge job i Universe, og det har jeg absolut IKKE fortrudt. Her er super søde og sjove kollegaer i alle aldre, en grundig oplæring i det område man bliver ansat i, og altid en hjælpende hånd i nærheden. Dette og alle de mange glade gæster man er i kontakt med gør at hver arbejdsdag går som en leg.

Hvad siger du – skal vi være venner?

Når du bliver en del af Team Universe bliver du også en del af et stort fællesskab. I løbet af sæsonen arrangeres der masser af sociale arrangementer. Lige fra en stor sommerfest med Universe Award til mindre arrangementer som segwaystafet, rundbold eller en quiz aften i Sønderborg.

Hold dit sabbatår i Universe

Se videoen med Mathilde, som fortæller hvordan hun har planlagt sit sabbatår i Universe

Hey, dig under 18 år

Vi har også brug for dig på Team Universe! Faktisk har vi nogle helt særlige opgaver reserveret til dig i alle vores 3 områder. Det kan være opgaver som afrydder, kassebetjening eller som en hjælpende hånd i VR.

Personalefordele

Når du hopper i den grønne trøje, følger der helt automatisk en pakke af mange forskellige fordele med i handlen. Det skal du da ikke gå glip af!

 

Universes værdier

Hos Universe er værdibaseret ledelse ikke bare en strategi – det er den måde, vi driver vores hverdag på. For os handler værdibaseret ledelse om at give plads. Plads til medarbejdere, der tager ansvar, tænker selv, arbejder fleksibelt og trives i et miljø, hvor de kan udvikle sig. Vi går efter at skabe et fælles ståsted – en vision og et værdigrundlag – som gør det tydeligt, hvad vi står for, og hvor vi vil hen. Vores værdier er det fundament, vi bygger vores adfærd på. De guider os i store som små beslutninger, i samarbejdet med hinanden og i mødet med gæster og samarbejdspartnere. Hele værdigrundlaget har ét formål: At sikre, at vores værdier tydeligt afspejler sig i vores overvejelser, beslutninger og handlinger. Kort sagt skal der være en klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør – både som ledere og som medarbejdere.

Værd at vide

For at søge sæsonjob i Universe skal du udfylde et kort ansøgningsskema.

Du vil herefter blive inviteret til Universe Job Audition, hvor du vil være sammen med ca. 30-40 andre jobansøgere.

Du vil på Job Audition dagen møde områdelederne og koordinatorer fra de forskellige områder.

Efter Universe Job Audition vil de bedste kandidater blive tilbudt ansættelse som sæsonmedarbejder. 

Du skal være fyldt 16 år og have afsluttet 9. klasse for at få sæsonjob i Universe. 

Du skal fremvise din straffeattest inden første vagt samt give samtykke til, at Universe må indhente oplysninger hos Rigspolitiet til det, der kaldes en børneattest.

Som sæsonansat i Universe bliver du ikke garanteret et fast timetal. Timetallet vil variere alt efter din rådighed og hvilke kompetencer du bliver lært op i.
Se et eksempel på en arbejdskalender i Universe her.

Universe er omfattet af fælles overenskomst imellem Dansk Industri og CO-industri. Lønvilkårene er fastsat herudfra. 

Persondatapolitik ved rekruttering

Her kan du læse om Universes persondatapolitik ved rekruttering