Vend på hovedet i Universe – de to store nyheder åbner på lørdag den 28. juni.
26-06-2025 kl. 09.00Universe går ind i skolerne sommerferie med actionfyldt underholdning for hele familien. To nye attraktioner inviterer gæsterne på alt fra centrifugalkræfter til højdesus – alt sammen i parkens karakteristiske kombination af leg og læring. Det løfter oplevelsen for de besøgende og de to attraktioner står klar og åbner på lørdag den 28. juni.
”Med åbningen af Space Spinner og Gravity Tower inddrager vi et nyt område i parken, hvor gæsterne bl.a. kan mærke og teste centrifugalkraften samt udfordre tyngdekraften. Virkemidlerne er nøje udvalgt og tilføjer en helt ny dimension til formidlingen i parken,” fortæller Thomas Buch Tøstesen, adm. direktør i Universe.
Han fortsætter: ”Vi har arbejdet intenst på at få de to nye attraktioner klar til sommerferien og glæder os nu over, at vi endelig kan lukke gæsterne ind i det nye område. Dermed kan vi give dem endnu flere mindeværdige familieoplevelser med hjem i bagagen.”
Universe introducerer Danmarks første Space Spinner – en hæsblæsende nyhed, hvor gæsterne sendes ud på en svimlende mission. Her roterer man ikke bare om sig selv, men suser også rundt i en stor cirkel – en oplevelse, der føles som at være en astronaut, bare uden raketbrændstof og rumdragt.
Lige ved siden af Space Spinner åbner også det nye Gravity Tower, hvor man i makkerpar selv trækker sig op i højden med reb – og bliver belønnet med en imponerende udsigt over parken og omgivelserne. Tårnet roterer langsomt, og gæsterne styrer selv turen ned igen. Det giver både spænding og sus i maven.
De nye attraktioner kan opleves fra lørdag den 28. juni, hvor der også står Geek Days på programmet. Billetter kan købes på Univesre.dk. og sæsonkortholdere har gratis entre.
Om Universe Science Park:
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en selvejende non-profit fond, hvis formål er at gøre børn og unge begejstrede for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Parken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 141.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg. Se mere på www.universe.dk
Har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder, kontakt venligst:
Anita Staugaard
PR- og content creator
Telefon: 88 81 95 49
Vind 4 x sæsonkort til sæson 2025
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at få nyheder, opdateringer og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Tilmeld migHent Universe appen gratis