Arbejdsområder | Herunder finder du en række beskrivelser af de forskellige områder og arbejdsopgaver, der er at finde i Universe. | Universe
Arbejdsområder

Hvad kan jeg arbejde med i Universe?

Herunder finder du en række beskrivelser af de forskellige områder og arbejdsopgaver, der er at finde i Universe.
Du kan som sæsonmedarbejder forvente at få vagter inden for flere forskellige eller kun enkelte områder, alt afhængig af hvad der er behov for.

Alle opgaver inden for hvert område er lige vigtige, og er afgørende for, at dagen i parken bliver en særlig oplevelse for vores gæster.

Food medarbejder

Med de mange gode oplevelser bliver Universes gæster ofte både sultne og tørstige i løbet af dagen. Universe har i alt 5 spisesteder, som retter sig mod forskellige typer af gæster.

Big Bang Buffet er en Pizza & Pasta restaurant, hvor gæsterne har mulighed for at sidde lidt længere og nyde maden. I vores for- og eftersæson fungerer den som "a la carte" restaurant, og i vores højsæson som buffet med alt inklusiv. Burger Factory er en fast food restaurant. Her kan gæsterne nyde gode, hjemmelavede burgere, der er lavet med omtanke for både sundhed og smagsløg. Snack House er en iskiosk med et stort udvalg af is, vafler, kaffe, kakao og meget andet. Biotopen er et stort drivhus, hvor man kan nyde en kop kaffe med tilhørende kage, eller en lækker sandwich. Food2Go er et afhentningssted for vores lunchboxes, som vores gæster kan tage med ud og nyde i parken. Derudover sælges der også snacks, is, kaffe og sodavand. Derudover vil der i højsæsonen blive suppleret med yderligere pop-up spisesteder forskellige steder i parken.  

Ved spisestederne findes en del forskellige arbejdsopgaver, såsom tilberedning og anretning af mad, tage mod bestilling, kassebetjening samt servering. Det er derfor vigtigt, at du forstår at have mange bolde i luften ad gangen, og især give en hjælpende hånd, når der er brug for det.

food_billed

Gæstesupportmedarbejder

I gæstesupport bliver alle oplært i butiks og greeter-funktioner og nogle bliver derudover oplært i billetsalg og bemanding af informationen.

Shop Universe sælger souvenirs, gadgets og legetøj samt drikkevarer, is og slik. Salg og service er i fokus og det er vigtigt, at du opsøger vores gæster. Arbejdsopgaverne inkluderer kassebetjening, vareopfyldning og rengøring.

Som greeter vil du befinde dig udenfor på vores forplads. Her bemander du vores indgangsmøller og byder alle gæster velkommen med et stort smil og åbne arme. Samtidig sørger du for, at vores gæster får den information de har brug for, så de kan få den bedst mulige oplevelse i Universe.

Hvis du har en billetvagt, sælger du billetter og sæsonkort, hjælper greeter med at fejlsøge på billetter og hjælper gæster, der henvender sig i informationen. Som billetmedarbejder er det vigtigt at du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket.

shop_billed

billet_billed

Oplevelsesmedarbejder

Oplevelsesområdet består af flere forskellige typer funktioner. Arbejdsopgaverne består blandt andet af at betjene parkens attraktioner såsom VR udstillingen, være instruktør på segwaybanen og bilbanen, spænde seler ved SkyTrail, og hjælpe gæsterne med at bygge raketter i workshoppen. Som oplevelsesmedarbejder kan der også være specielle opgaver som guidede ture på tysk og engelsk, udførelse af Science Shows og Robert Robot Show.

Sikkerheden er i højsædet som oplevelsesmedarbejder, og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsfuld og er i stand til at forklare gæsterne om regler og begrænsninger. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at være smilende, servicemindet og give den gode gæsteoplevelse ude ved parkens attraktioner.

oplevelse_billed

Skoleformidler

I skoleformidlingsområdet har vi universets mest specielle og finurlige undervisningsforløb, som er meget populære.

Som skoleformidler er du med til at give vores skolegæster en fantastisk og lærerig oplevelse. Du vil som skoleformidler tage i mod skoleklasser ved hovedindgangen og undervise dem i forskellige undervisningsforløb.

Undervisningsvagter kombineres med øvrige vagter i oplevelse.

skoleformidling

Renholdelsesmedarbejder

Renholdelsesopgaven består af at være parkvagt, hvor opgaver som tømning af skraldespande og holde parken ren er din fornemmeste opgave.

Som renholdelsesmedarbejder er det vigtigt, at du er grundig, serviceminded og smilende.

renholdelse_billed

Upcoming events

sky universe
sky universe
sky universe

sky universe