Universe leder efter 130 sæsonansatte | | Universe
Universe leder efter 130 sæsonansatte

130 sæsonansatte skal der findes, inden Universe Science park igen slår dørene op til endnu en sæson. Hver vinter søger parken en masse friske sæsonansatte, der skal give gæsterne i Universe fantastiske oplevelser fra april til oktober. Alle sæsonansatte, der bliver tilbudt arbejde, får uddannelse i, hvordan de leger og interagerer med børnene og deres forældre.

-    Vi er allerede påbegyndt processen med at finde de helt rigtige medarbejdere, der formår at skabe mindeværdige oplevelser for vores mange gæster. Det gælder til alle områderne i parken såsom spisesteder, rengøring, billet, butik og attraktionerne. Hele udvælgelsesprocessen starter med en ansøgning, der efterfølges af en jobworkshop og til sidst uddannelsesdage, siger Bodil Agnete Christensen, HR- & Administrationschef i Universe

Der er plads til alle i parken på Nordals, så længe man har service i blodet. Ansøgningsfristen udløber den 12. januar 2020. Derefter bliver de heldige inviteret til jobworkshoppen. Senere vil de være med til at spille en afgørende rolle i at give gæsterne i parken mange spændene og lærerige oplevelser.

-    I Universe er det vigtigt, at man har det i sig til at kunne give vores gæster en ekstra oplevelse. Og så i det hele taget at kunne indgå i det store fællesskab af meget engagerede sæsonmedarbejdere, som hver dag gør deres bedste for at skabe smil på læben både hos gæster og kolleger. Vi skeler ikke til køn, alder, baggrund eller uddannelse, siger Bodil Agnete Christensen.

I 2020 åbner Universe den 4. april igen med flere nyheder, der skal give gæsterne udfordringer, ”aha” oplevelser og sus i maven. Den kommende sæson byder også på en lang række unikke events, og også der er det vigtigt, at de helt rigtige medarbejdere giver de besøgende unikke oplevelser med hjem.

Fakta:
For at være sæsonansat i Universe skal man være fyldt 18 år inden den første vagt.
Der vil dog være enkelte sæsonstillinger til unge under 18 år, der har afsluttet 9. klasse.
Der skal udfyldes et online ansøgningsskema af ansøgeren.
Det er et ansættelseskrav, at man har et hygiejnebevis. Hvis ikke man har et hygiejnebevis vil Universe være behjælpelig med at anskaffe det.
Man skal kunne tale og forstå dansk
Alle indkommende ansøgninger gennemgås løbende, og man vil blive kontaktet med henblik på en eventuel jobworkshop.

Vigtige datoer:

Ansøgningsfrist søndag den 12. januar 2020

Jobworkshop:
·    Tirsdag den 28. januar 2020
·    Onsdag den 29. januar 2020
·    Lørdag den 1. februar 2020
·    Søndag den 2. februar 2020

Uddannelsesdage:
·    Onsdag den 19. februar 2020
·    Lørdag den 22. februar 2020
·    Søndag den 23. februar 2020

Om Universe Science Park:
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 140.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg. 
Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: http://bit.ly/34Nrf7d

Mangler du noget?
Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Bodil Agnete Christensen, HR- & Administrationschef
bach@universe.dk
Telefon: 8881 9511

Tilmeld dig vores pressemeddelelse

* Påkrævet
sky universe
sky universe
sky universe

universe social wall
brug hashtagget #universedk

social iconsocial iconsocial iconsocial icon

sky universe