Universe går benhårdt efter hyggen i efterårsferie. | Universe
Universe går benhårdt efter hyggen i efterårsferie.

I hele uge 42 er der meldt ”Universets hyggeligste efterårsferie” i Universe. Universe Science Park vælger igen i år, at det skal være en hyggelig efterårsferie, hvor alle kan deltage i de ekstra efterårs- og kartoffelaktiviteter uanset alder.

Det første gæsterne vil møde, når de ankommer til parken i efterårsferien, er et ”kartoffeltorv”, hvor de kan lege, dyste og hygge sig med kartofler, Streetfood og en workshop. Sønderborg Streetfood leverer som noget nyt i år en del af efterårshyggen med kartoffelsuppe, vafler, kaffe og meget mere.

”Vi er utrolig glade for at deltage i Universes efterårsferie og da vi hørte at temaet i oplevelsesparken var kartoffelferie, så var vi slet ikke tvivl om, hvad vi skulle tilbyde parkens gæster. Vi springer bogstaveligt talt i gryden for gæsterne og laver cremet kartoffelsuppe med sønderjyske kålpølser og god gammeldags gullasch med rodfrugter og kartofler. Det hele bliver serveret fra Danmarks største gryde, som kan ses og opleves hele ugen. Vi kommer også med lækre kaffespecialiteter, varm kakao, friskbagte vafler og meget mere. Det bliver et sjovt event og sjove events er jo blevet vores speciale”, udtaler Ingolf Hansen, Sønderborg Street Food.

Parken har købt over 300 kg. kartofler ind til efterårsferien, som oprindeligt hed kartoffelferien tilbage i starten af 1900-tallet, hvor børn og unge skulle hjælpe forældrene i kartoffelmarken. 
I hele uge 42 vil der være mulighed for at lege med kartofler i Kartoffelworkshoppen, hvor de kreative evner kan udfolde sig og gæsterne kan lave kartoffeltryk og kartoffeldyr. Kartoffelscience i form af forsøg med kartofler vil også være til stede, samt et hav af kartoffel lege – leg med kegler, Kalaha, Kryds og bolle og kartoffelkast. 
Hvis man som gæster i parken er friske på at dyste imod hinanden i familien, så kan man prøve 2 ”cykelblendere” hvor man skal cykle og generere strøm til sin helt egen ”Smoothie”. Hvem kan lave en ”Smoothie” hurtigst og uden klumper eller hvem kan finde flest guldmønter i en stor container fyldt med sand.
Parkens sidste åbningsdag for sæson 2019 er søndag den 20. oktober 2019.

”Vi går efter at lave den hyggeligste efterårsferie, hvor børn kan lege og dyste med resten af familien i de mange herlige kartoffellege. Vi har sammen med Street Food Sønderborg sat nogle sjove og anderledes rammer op, så de gæster der besøger parken kan nyde efterårsdagen med lidt godt til ganen, timevis af kartoffel sjov og alle de andre aktiviteter som findes i parken”, udtaler Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe. 

Fakta om kartoflen: 
Der dyrkes kartofler i over 125 forskellige lande verden over.
Kina er den største kartoffelproducent i verden.
Kartoflen er den fjerde største fødevare i verden efter hvede, ris og majs.
En kartoffel består af 80% vand og den er beslægtet med både tomater og tobak.
Hver dansker spiser op mod 40 kg. kartofler om året.

Om Universe Science Park:
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 125.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg. 
Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: http://bit.ly/2AHb91x

Mangler du noget?
Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe. 
molo@universe.dk
Telefon: 8881 9516

 

Tilmeld dig vores pressemeddelelse

* Påkrævet
sky universe
sky universe
sky universe

universe social wall
brug hashtagget #universedk

social iconsocial iconsocial iconsocial icon

sky universe