Ultra:bit fra DR kan afprøves i sommerferien. | Universe
Ultra:bit fra DR kan afprøves i sommerferien.

DRs kæmpe succes ultra:bit kan afprøves af børn og voksne i Universe fra den 8. juli til den 9. august. Universe Science Park giver alle børn og deres forældre muligheden for at udforske den lille micro:bit, kendt fra DR ultra:bit. Parken har opbygget en stor sommerworkshop, der er åben alle dage fra Kl. 12 til Kl. 18. Det er blandt andet menneskebowling, micro:bitbordtennis, lave sine egne programmer med micro:bits og masser af udfordringer, der står klar til gæsterne i sommerferien.

”Det er fantastisk, at børn og lærere over hele landet har taget ultra:bit så hurtigt til sig. Men børnene vil jo også gerne lege og lære mere om teknologi sammen med deres forældre. Derfor er vi glade for, at vi sammen med vores mange samarbejdspartnere over hele landet, heriblandt Universe Science Park, på forskellige måder kan imødekomme den kæmpestore efterspørgsel efter ultra:bit-oplevelser til børn og deres voksne,” udtaler Trine Charlotte Jensen, projektleder hos DR Skole i Aalborg.

DR har i tæt partnerskab med Centre for Undervisningsmidler (CFU) og støtte fra Industriens Fond udviklet projekt Ultra:bit. Ultra:bit benytter en BBC micro:bit, der kan bruges til undervisning i simpel kodning for børn.

Ultra:bit har til formål at inspirere børn til at bruge deres veludviklede fantasi, nysgerrighed og kreativitet til selv at skabe noget brugbart og sjovt med teknologi.

Mere end 60.000 børn i 4. klasse over hele landet har været i gang med at lege og lære at kode med micro:bits, der er på størrelse med en tændstikæske.

”I Universe er vi meget begejstrede for micro:bit’en. Den er nem at gå til og man kan hurtigt lave alt muligt sjovt med den. Vi har mange ideer, som man kan prøve, men det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser. Vi vil altid gerne opfordre vores gæster til blive begejstrede for teknologi og en af de vigtigste teknologier, også i fremtiden, er computere. I workshoppen har vi lagt vægt på vise hvor sjovt det er at programmere og hvor hurtigt man kan lave alt muligt forskelligt. Vi glæder os meget til at se hvad vores gæster finder på,” udtaler Mathilde Hoeg, projektleder i Universe.

Om workshoppen

Workshoppen er opdelt i 3 områder

1/ Her kan man afprøve ”menneskebowling” en særlig programmeret bowling bane, hvor gæsten selv er kuglen og micro:biten registrer hvor mange kegler der væltet.

2/ Fungerer som et legeområde, hvor der er opstillet en masse micro:bit opstillinger, som man kan interagere med og prøve af.

3/ Det sidste område er ”hands on” workshop, hvor gæsterne får mulighed for selv at prøve at programmere med en micro:bit i tre forskellige sværhedsgrader

 

Om Universe Science Park:

Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 125.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg.

Se mere på www.universe.dk

 

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: http://bit.ly/2RxfVGi

Mangler du noget?

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Mathilde Hoeg, projektleder i Universe.

maho@universe.dk

Telefon: 8881 95129

 

Tilmeld dig vores pressemeddelelse

* Påkrævet
sky universe
sky universe
sky universe

universe social wall
brug hashtagget #universedk

social iconsocial iconsocial iconsocial icon

sky universe