Finurlig kædereaktionsmaskine, flot fyrværkeri og fed science | Universe
Finurlig kædereaktionsmaskine, flot fyrværkeri og fed science

Lørdag den 28. september er science sat øverst på dagsorden, når Universe afholder Science Festival. Med en gigantisk kædereaktionsmaskine, dagsfyrværkeri, Science in the dark og masser af shows.

De landskendte Storm P maskinbyggere fra Maskinen, der har specialiseret sig i at bygge store maskiner med seje dominoeffekter og kædereaktioner bygger den 28. september sammen med gæsterne i parken en maskine, hvori der også indgår masser af fysik og kemi.

Vi laver normalt vores kædereaktionsmaskiner ved rent at prøve os frem, fordi vi bliver inspireret af en bestemt bevægelse, en genstand eller noget vi har set ude i virkeligheden. Denne gang når vi skal i Universe har vi været nødt til at gribe det lidt anderledes an. Vi skal nemlig gerne inkludere nogle fede fysik og kemi-forsøg, så det kræver lidt mere planlægning end vi er vant til. Vi har nu været i gang i snart ti år, så det er rigtig sjovt med en helt ny type udfordring, udtaler Martin Aggerbeck, designingeniør og maskinist fra Maskinen.

En vaskeægte pyroteknikker fra Nian Fireworks med speciale i dagsfyværkerri fortæller om de kemiske sammensætninger i fyrværkeri og leverer et show i dagslys. De brændende stjerner bliver byttet ud med røgstjerner, der danner flotte palmer på himlen med masser af røg effekter og salutter.
“Science in the dark” er en ny type show med studerende fra SDU og AAU-universiteterne. Gæsterne kan opleve 2 forskellige shows, hvor alt fra en Van der Graff generator til en elektrisk agurk indgår. Forsøgene bliver tydeligere og mere intense i et stort ”mørklagt” lokale, som gæsterne finder i ”Ball Factory”

"Vi ser meget frem til at lave et fyrværkerishow i videnskabens navn. Vi har altid været meget interesserede i naturvidenskaben, og derfor er det os en glæde at kunne lære noget af det, vi ved, fra os. Vores fyrværker har en baggrund med kemi fra Københavns Universitet, og på dagen vil han fortælle om fyrværkeriets kemi. Afskydningen til Science Festival i Universe er meget forskellig fra vores gennemsnitlige show, idet den dels består af en demonstration af enkelte effekter og slutteligt af et sammensat dagsfyrværkerishow”, udtaler Christian Sindrup, pyroteknikker fra Nian Fireworks.

Phänomenta – Das Science-center, som er parkens venner fra Flensborg i syd, leverer i løbet af dagen herlige og anderledes shows på Universes Scienceshow scene. Disse shows er med tysk eller engelsk tale.
Og ønsker gæsterne at få fingrene ned i egne scienceforsøg, så kan de deltage i ”Den lille kemiker” der er en kemiworkshop med forskellige forsøg og for alle uanset alder.
Hele lørdag den 28. september viser medarbejdere fra Universe Pop-up shows rundt omkring i parken og shows ved indgangen, hvor man kan komme helt tæt på og stille spørgsmål.

Program for Science festival:
Kl. 10.00 – kl. 17.00 Parken er åben
Kl. 10.00 – kl. 17.00 Workshop ”Den lille kemiker”
Kl. 10.00 – kl. 17.00 Maskine.nu laver en stor maskine
Kl. 10.00 - kl. 11.00 Guider laver sjov med science ved indgangen.
Kl. 11.00 – kl. 11.25 Science in the Dark med SDU
Kl. 11.30 – kl. 11.55 Show med Phänomenta (på tysk)
Kl. 12.00 – kl. 12.25 Science in the Dark med AAU
Kl. 12.30 – kl. 12.55 Universe Science Show
Kl. 13.00 – kl. 13.25 Første show med Maskinen.nu
Kl. 13.30 – kl. 13.55 Show med Phänomenta (på tysk)
Kl. 13.30 – kl. 13.55 Show med SDU
Kl. 14.00 – kl. 14.25 Andet show med Maskinen.nu
Kl. 14.30 – kl. 14.55 Science in the Dark med AAU
Kl. 15.00 – kl. 15.25 Show med Phänomenta (på engelsk)
Kl. 15.30 – kl. 15.55 Finale / Afslutningsshow med Maskinen.nu
Kl. 16.00 – kl. 16.25 Dagsfyrværkerishow
Kl. 16.00 – kl. 17.00 Guider laver sjov med science ved indgangen.
Om Universe Science Park:
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 125.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg. 
Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: http://bit.ly/2lXXY

Mangler du noget?
Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe. 
molo@universe.dk
Telefon: 8881 9516

Tilmeld dig vores pressemeddelelse

* Påkrævet
sky universe
sky universe
sky universe

universe social wall
brug hashtagget #universedk

social iconsocial iconsocial iconsocial icon

sky universe