Danmarks nye Robotfestival afholdes i Sønderjylland | Universe
Danmarks nye Robotfestival afholdes i Sønderjylland

Lørdag den 11. maj afholdes for første gang Danmarks nye Robotfestival. Den nye festival kan opleves i Universe Science Park, i Sønderjylland. 

Den naturvidenskabelige oplevelsespark bliver fyldt med robotter og gæsterne kan deltage i 9 forskellige workshops. Det bliver en robotdag for hele familien med avancerede aktiviteter, men også enkle aktiviteter alle kan være med til. Gæsterne kan overvære robottuneringer af forskellige arter og møde et stort antal af udstillere, der er robotentusiaster på både et professionel plan og et hobbyplan. 

Shape Robotics er en af de mange udstillere, der byder på en workshop og en konkurrence med deres sjove og skolevenlige ”Fable” robot. 

“Vi glæder os helt vildt til Danmarks Robotfestival. En dag, hvor børn, unge og voksne roder med teknik og leger sig til ny viden. En festival, hvor vi designer, bygger og programmerer. Hos Shape Robotics er vi netop nu i gang med at mobilisere en mindre hær af Fable-robotter. Snart sætter vi kursen mod Danmarks Robotfestival. Lad os sammen gøre Universe Science Park på Als til Danmarks største legeplads… og Danmarks bedste læreplads!”, udtaler Rikke Møgelvang, kommerciel direktør i Shape Robotics

Under festivalen er der rig mulighed for at komme i nærkontakt med robotterne. Der bliver blandt andet afholdt tre forskellige turneringer i løbet af dagen, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med forskellige labyrinter og robotsumobrydning, hvis man på forhånd har tilmeldt sig. 
Gæsterne kan bygge deres personlige Børstebot, som skal trænes og navngives. De kan også lave en robot af pap, der bliver skåret af en laserskære.  
Festivalen byder på forskellige opvisninger, præsentationer af droner med kunstig intelligens, en servicerobot, der kan kommunikere med sine omgivelser og et spil, der giver de mindste børn færdigheder i programmering. 
Universe fejrer denne lørdag deres egen ”Robert Robot” med fødselsdagssang, show og fødselsdagskage.

-Vi samarbejder med mange store aktører inden for industrien, så vi kan lave de bedste events og workshops på festivalen. Vi ved, at man lærer bedst, hvis man har det sjovt – derfor håber vi på at kunne begejstre børn og unge, så de får fortrolighed med teknologien og robotterne, og på den måde har lyst til at beskæftige sig med det i fremtiden, udtaler Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe. 
 
Workshops:

Vær sammen om at bygge:
Børstebotterne kl.10.00 – 17.00
Byg selv PapBot kl.10.00 – 17.00
Robot leg kl.10.00 – 17.00

Lær og leg med programmering:
Shape Robotics kl.10.00 – 17.00
Industribotterne kl.10.00 – 17.00 
Ultra:Bit kl.10.00 – 17.00
Den forsvundne Robot kl.10.00 – 17.00
Scottie Go! Kl.10.00 – 17.00
Tegnebotterne kl.11.30 – 12.30, 13.30 – 14.30, 15.30 – 16.30

Følg de fede turneringer:
RobotSumo kl.11.00 – 12.00, 12.00 – 13.00, 14.00 – 15.00 (Finale kamp) 
Robot Labyrinten kl.11.00 – 12.00, 12.00 – 13.00, 13.00 – 14.00
Præmieoverrækkelse fra kl. 16.00

Fødselsdag:
Sang for Robert Robot kl.14.00
Fødselsdagskage kl.14.30

Mød de skandinaviske mestre fra First Lego League kl.11.00 – 11.30, 12.30 – 13.00, 14.30 – 15.00

Om Universe Science Park:
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond, med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 125.000 gæster, hvor af de ca. 10 procent er skolebesøg. 
Se mere på www.universe.dk

Billeder kan downloades i høj kvalitet her: http://bit.ly/2VCJtHa

Mangler du noget?
Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe. 
molo@universe.dk
Telefon: 8881 9516

Tilmeld dig vores pressemeddelelse

* Påkrævet
sky universe
sky universe
sky universe

universe social wall
brug hashtagget #universedk

social iconsocial iconsocial iconsocial icon

sky universe