Albert Einstein i pixels udfordrer gæsterne i Universe i efterårsferien. | | Universe
Albert Einstein i pixels udfordrer gæsterne i Universe i efterårsferien.

Albert Einstein i pixels og kartoffellege udfordrer gæsterne i Universe hele efterårsferien.

Universe Science Park giver de besøgende kartoflerne i hænderne i efterårsferien og udfordrer dem i fremstillingen af et kæmpestort kartoffeltryk af Albert Einstein ud fra pixelprincippet
Der skal i løbet af uge 42 produceres ca. 4000 mindre kartoffelpixels (enkle kartoffeltryk) i Universe, der til sidst bliver til et kæmpe billede på 3,4 X 3,8 meter af Albert Einstein. De gæster, der har mod på at deltage, kan prøve kræfter med et eller flere kartoffelpixels, som er kartoffeltryk med akrylmaling på en krydsfinerplade.

Den tyske kunstner Kerstin Maywald står i spidsen for hele processen omkring det store kartoffeltryk af den kendte videnskabsmand.

”Det bliver spændende at deltage i skabelsen af et kæmpe kartoffeltryk, hvor små pixels bliver sat sammen til et stort billede. Jeg har ikke tidligere på den her måde sat små kunstværker sammen, som er fremstillet af så mange forskellige mennesker. Det bliver en fantastisk dejlig at opleve det sammen med gæsterne og en god udfordring, hvor mine grafiske evner helt sikkert bliver en fordel”, udtaler Kerstin Maywald, fra Kunstwerkstatt i Großhansdorf.

De ca. 4000 plader og rammen som de skal side på, er gjort klar til gæsterne, men de besøgende skal selv udskære kartoflerne og male pladerne. Formålet er på en sjov og interaktiv måde at visualiserer hvad pixel er. Der bliver fremstillet ca. 4000 kartoffelpixels til portrættet af Albert Einstein og hvis man sammenligner det med pixels i et Fuld HD TV, så er der 2073600 millioner pixels i Tv’et.
Ud over det store kartoffeltryk vil der, i parken være et hav af kartoffellege, såsom kartoffelkast i hyggelige boder, leg med kegler, Kalaha, Kryds og Bolle og meget mere. Man kan smage cremet Kartoffelsuppe, Potatodogs og hvis man som gæster i parken er friske på at dyste imod hinanden i familien, kan man prøve ”cykelblendere”, hvor man skal cykle og generere motorkraft til sin helt egen smoothie.

Pixelworkshop og boder er åbne i parkens åbningstid kl.10.00 – 17.00.
Kunstneren Kerstin Maywald kan man møde mellem kl. 11.00 - 14.00 på alle dage.

Fakta om kunstneren:
Kerstin Maywald har haft stor tilknytning til Danmark siden sin barndom. Sammen med sin familie tilbragte hun de fleste sommerferier i en sejlbåd i farvandene omkring Als og Sydfyn eller i et af de mange sommerhuse på vestkysten. I mellemtiden er hun blevet endnu stærkere knyttet til øen Als, da hendes mand de sidste fire år har arbejdet som ingeniør på Danfoss, og Kerstin har undervist på kunstskolen i Sønderborg i sommerferien. Som medlem af Kunstpunkt Augustenborg hørte hun om planlægningen af dette års efterårsferieprojekt i Universe og fik straks lyst til at deltage.

Om Universe Science Park:
Universe Science Park er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en selvejende non-profit fond, hvis formål er at gøre børn og unge begejstrede for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Parken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder indenfor temaerne: Science, Technology, Engineering og Math (STEM). Oplevelsesparken har årligt over 141.000 gæster, hvoraf de ca. 10 procent er skolebesøg.

Se mere på www.universe.dk
Billeder kan downloades i høj kvalitet her: https://bit.ly/3CBwbws

Mangler du noget?

Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål. For yderligere information, kommentarer, citater eller billeder kontakt venligst:

Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe.
molo@universe.dk
Telefon: 8881 9516

.

Tilmeld dig vores pressemeddelelse

* Påkrævet

Kommende events

sky universe
sky universe
sky universe

universe social wall
brug hashtagget #universedk

social iconsocial iconsocial iconsocial icon

sky universe