Gejsere og vulkansk aktivitet

I områder med vulkansk aktivitet, hvor varm magme er tæt på jordens overflade finder man ofte gejsere.

Gejsere består i store træk af et lille lufthul ved jordoverfladen, som er forbundet med en eller flere smalle skakter, som fører ned til et stort underjordisk vandbassin. Der sker det, at der gradvist siver vand ned gennem jorden, indtil det rammer den varme stengrund, som varmer vandet op.

Vandet stiger så tilbage op til overfladen ved konvektion (det vil sige, at det varmeste vand stiger til tops). Efterhånden som gejseren bliver fyldt, nedkøles det øverste vand, men fordi skakten er så smal, kan det “koldere” vand ikke bare synke til bunds igen. Det kolde vand foroven presser ned mod det varme vand nedenunder – lidt ligesom låget på en trykkoger.

Derfor bliver vandet i bassinet “overophedet”, og det betyder, at det kan forblive flydende ved en temperatur på langt over 100°C.

Hvordan kommer gejseren i udbrud?

Til sidst bliver vandet så varmt, at det begynder at koge alligevel, og der stiger dampbobler op i skakten. Når dampboblerne kommer ud gennem gejserens lufthul og sprænges, falder trykket inde i gejseren, og det overophedede vand bliver til damp, der koger voldsomt i hele skakten.

Det varme vand og dampen, der udvider sig, bliver til skum, der sprøjter ud af gejseren.

Det vand, der er tilbage i gejseren, køler til sidst ned til under kogepunktet, og udbruddet slutter; Opvarmet grundvand begynder at sive tilbage i bassinet, og det hele starter forfra.