Aktiviteter for unge

Aktiviteter og oplevelser for unge

Ved I ikke hvad I skal lave? Der er ingen grund til at kede jer i Danmark. Der er nemlig masser af gode aktiviteter for unge – herunder i Sønderjylland og på Als. Smukke landskaber, vilde aktiviteter og nye minder på kontoen. Det lyder ikke som nogen dårlig oplevelse. Er I klar? Så lad os komme afsted!

Oplevelser for unge: Sus i maven, race-oplevelse eller klatring?

Mangler I gode idéer til sjove aktiviteter for flere personer? Så vil en tur til Universe Science Park være lige noget for jer! I Universe på Als får I grin, sammenhold og fællesoplevelser. Parken er bestemt ikke kun for børnefamilier, men gemmer også på aktiviteter for unge. Brug en cykel til at komme til Als. Så kan I samtidigt nyde øens lange sandstrande, skoven og andre oplevelser på turen.

Giv den gas i førersædet: Det hviner i dækkende, motoren pruster, og bilerne suser afsted. Det er, hvad I kan opleve med super seje Race Room. Med virtual reality briller får I følelsen af at sidde i en rigtig racerbil. Det gælder om at komme først - så hvem af jer i gruppen er bedst til at køre bil? Den virtuelle racerbane kan både gå op og ned, så hold øje med de skarpe sving, mens hastigheden stiger!

Skrig, skrål og latter: Mange af vores besøgende har det især sjovt med at designe deres egen rutsjebane. Egen rutsjebane? Ja, I læste helt rigtigt! I vores Virtual Coaster får I nemlig selv mulighed for at skabe lige præcis den virtuelle rutsjebanetur, I har mod på. Endnu bedre bliver det, når I sidder klar til at prøve den. Vognene bliver på stedet, men med virtual reality får I både rysteture og vind i håret. Hvem kan lave den sjoveste tur?

Overvind højdeskrækken: Hvor højt tør I bevæge jer op? Kun et par meter eller hele vejen op til 11 meter? Det kan I finde ud af! Efter en rystetur og ræs med vennerne i virtual reality kan I teste jeres mod og højdeskræk. Denne gang er det ægte nok. I Sky Trail bliver I nemlig spændt fast i helkropsseler, hvorefter I kan gå planken ud. Med 25 forskellige udfordringer venter der jer lidt af et adrenalinkick. Afslut turen med den 21 meter lange svævebane. Gå ikke glip af den skægge oplevelse, hvor I får brug for alle sanser.

Leder I efter flere aktiviteter og oplevelser for unge?

Ud over de fede aktiviteter i Universe, kan I også opleve naturen, et skønt dyreliv, historiske aktiviteter og meget andet for unge i Sønderjylland. Og hvad er bedre end at afslutte dagen med sønderjyske kager?

Mærk naturen og den friske luft: Cykeltur langs havet, vandreture i bakkede skove og oplevelser i Vadehavet i vest. Sønderjylland er på alle måder et område fyldt med dyreliv og aktiviteter for unge, der gerne vil være aktive eller blive klogere på naturen. Særligt den danske del af Vadehavet inviterer jer på sælsafari i sommerhalvåret, ligesom I kan blive forbløffet over Sort Sol til forår og efterår. Hvad med en rotur i kano på østkysten eller få en forfriskende badetur? De mange udendørs oplevelser for unge giver jer god motion og ro i sindet.

Besøg slotte, museer og kirker: For nogle unge lyder et besøg i en kirke eller et slot måske lidt kedeligt. Men mange af dem er med til at fortælle en spændende historie om Danmark. Blandt andet rummer Sønderborg Museum næsten 800 års dramatiske fortællinger om Sønderjylland og Slesvig. Vidste I, at Kong Christian II bliver sat i fængsel her og angiveligt lavede en fue med tommelfingeren i et rundt bord? I kan også få en rundvisning på Gråsten Slot eller kigge forbi Augustenborg Slot på Als.

Spis jer mætte i kager: Når I tænker på Sønderjylland, kommer ordet “kaffebord” sikkert frem i tankerne. Og med god grund! Det store kageorgie, bedre kendt som Sønderjysk Kaffebord, kan I kun få glæde af i Sønderjylland. Faktisk kan I få helt op til 29 velsmagende kager på bordet. Hvis I har en god appetit og en sød tand ligesom sønderjyderne, så er denne mættende aktivitet helt klart værd at prøve.

Vind 4 sæsonkort

Vind 4 sæsonkort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om 4 sæsonkort til sæson 2023

Tilmeld mig
Brug hashtagget #universedk

Brug hashtagget #universedk