Betingelser

Læs om vores betingelser her

1. Dagsbilletter

Billetten skal medbringes på besøgsdagen som gyldig adgangstegn til Universe.

Billetten kan medbringes i elektronisk form, såfremt koden på billetten kan fremvises ved indgangen.

Hvis billetten printes på papir skal den printes på standard hvidt printerpapir i A4 format.
Kun hele billetter modtages som gyldige.
Billetter gælder som adgang til Universe i den periode der er angivet på billetten.

Stregkoden på billetten skal medbringes på dagen og scannes straks ved indgangsmøllerne i Universe. Billetter er forsynet med en unik kode og kan kun benyttes én gang af en person. En billet er et ihændehaverbevis.

Dagsbilletter, der er udstedt til en bestemt dato, kan ikke refunderes.
Køber fraskriver sig desuden retten til, inden for 14 dage efter købet, at fortryde sit køb af billetter, der er udstedt til en bestemt besøgsdato. Dette følger af  Lov om forbrugeraftaler § 18, stk. 2, pkt. 12.

Dagsbilletter, der ikke er udstedt til en bestemt dato og som ikke er anvendt, kan refunderes ved at kontakte info@universe.dk.
Køber kan, inden for 14 dage efter købet, fortryde sit køb af billetter, der ikke er udstedt til en bestemt dato. Det er en betingelse, at billetterne ikke er taget i anvendelse. Anvendelsen af billetterne efterprøves af Universe inden fortrydelsesretten anerkendes.

Universe kan ikke holdes ansvarlig for misbrug af billetter, hvis fx der er printet flere eksemplarer af samme stregkode, stregkoden ikke er udstedt af Universe eller billetter er benyttet af en anden person end den tiltænkte.

Børn under 12 år skal følges med voksen/værge.

Hvis parkens regler ikke overholdes, kan Universe annullere billetter på dagen uden refundering af det betalte beløb.

Der tages forbehold for evt. driftsstop.

Ved rabatter og virksomhedsaftaler skal gæsten på forlangende kunne fremvise gyldig legitimation eller dokumentation, der giver ret til den pågældende pris.

2. Sæsonkort

Ved køb af et sæsonkort over internettet er der, såfremt sæsonkortet ikke har været i brug, 14 dages fortrydelsesret fra købsdagen. Kortholderen kan udøve sin fortrydelsesret ved at sende et brev eller en e-mail til Universe. Ved modtagelse af fortrydelse deaktiverer Universe kortet straks. Kortet kan ikke genåbnes.

Ved køb af sæsonkort betragtes nedenstående betingelser som accepteret. Læs derfor disse betingelser grundigt, inden sæsonkortet købes.

Et sæsonkort giver adgang til Universe i parkens normale sæson og åbningstid. Disse vil altid kunne ses på www.universe.dk.

Et sæsonkort er strengt personligt og må kun anvendes af kortholderen. Kortholderen bærer ansvaret for, at sæsonkortet ikke benyttes uretmæssigt. Anvendes sæsonkortet af en anden end kortholderen, medfører dette inddragelse af sæsonkortet. Sæsonkortet tilbageleveres ikke efter inddragelse, og betalingen for medlemskabet refunderes hverken helt eller delvist.

Har kortholderen købt et sæsonkort på internettet påhviler det kortholderen at ombytte print-selv sæsonkortet til et plastikkort ved første besøg i Universe. Sæsonkort, der ikke er ombyttet efter første besøg i Universe, giver ikke adgang til Universe og kan ikke refunderes eller overføres til kommende år.

Mister kortholderen sit sæsonkort, skal Universe straks kontaktes, hvorefter sæsonkortet spærres og et nyt vil blive udstedt mod et administrationsgebyr på DKK 50,-. Anvendes sæsonkortet af en anden person, uden at det er spærret, anses det for misbrug, og kortet vil blive inddraget. Inddragne sæsonkort leveres ikke tilbage og refunderes ikke.

Universe forbeholder sig ret til uden varsel at inddrage et sæsonkort, såfremt kortholderen har handlet svigagtigt eller uretmæssigt i eller over for Universe, eller har udvist en uacceptabel opførsel over for andre gæster, ansatte eller inventar i Universe, eller ikke har efterlevet Universe til enhver tid gældende regler eller henstillinger fra personale i Universe.

Medlemskabet er bindende og kan ikke opsiges eller refunderes i gyldighedsperioden.

Oplysninger som du afgiver ved køb af Sæsonkort behandles fortroligt og videregives ikke til andre virksomheder. Ved køb af sæsonkort på internettet giver du dit samtykke til at vi fremover må sende dig tilbud fra Universe og fra vores samarbejdspartnere. Hvis du ikke ønsker at modtage tilbud fra Universe er du velkommen til at kontakte os.

3. Vilkår for grupper

I henhold til lov om forbrugeraftaler §18 stk. 2 gælder der ingen lovbestemt fortrydelsesret ved bestilling af fritids-aktiviteter og forplejning. Du kan derfor ikke gøre fortrydelsesretten gældende, når vi har fremsendt bookingreservation/-bekræftelse på arrangementet. Følgende vilkår vil være gældende ved aflysning, afbestilling eller andre ændringer:

3.1 Vilkår ved aflysning/afbestilling 

Disse vilkår gælder ved en fuldstændig aflysning af arrangementet.

Entrebilletter kan altid afbestilles omkostningsfrit uden varsel.

Øvrige ydelser (f.eks. forplejning, oplevelser, undervisning og skoledage) kan afbestilles omkostningsfrit indtil 3 uger før besøgsdatoen. Ved afbestilling mellem 1-3 uger før besøgsdatoen faktureres ydelser med 50% og ved afbestilling mindre end 1 uge før besøgsdatoen faktureres ydelser med 100%.

3.2 Vilkår ved ændringer 

Disse vilkår gælder ved hel eller delvis gennemførelse af arrangementet på vilkår, som er ændret i forhold til den oprindelige skriftlige bookingreservation/-bekræftelse.

3.2.1 Reduktion af deltagerantal

Antallet af entrebilletter kan reduceres omkostningsfrit uden varsel, også på ankomstdagen.

Deltagerantallet i øvrige ydelser (f.eks. forplejning, oplevelser, undervisning og skoledage) kan reduceres omkostningsfrit indtil 1 uge før besøgsdatoen, dog kun ned til et eventuelt minimumsantal gældende for arrangementet. Hvis deltagerantallet mindre end 1 uge før besøgsdatoen reduceres, faktureres de oprindeligt reserverede/bekræftede ydelser med 100%.

3.3 Øget deltagerantal

Antallet af entrebilletter kan øges uden varsel, også på ankomstdagen, mod tillægsbetaling af den aftalte entre-pris per yderligere deltager. Der tages dog forbehold for kapacitetskrav og/eller kapacitetsbegrænsninger.

Deltagerantallet i øvrige ydelser (f.eks. forplejning, oplevelser, undervisning og skoledage) kan øges indtil 1 uge før besøgsdatoen mod tillægsbetaling af den aftalte pris per deltager, dog kun op til det maksimale deltagerantal/den maximale kapacitet for ydelsen.  Hvis deltagerantallet øges mindre end 1 uge før besøgsdatoen, kan vi ikke garantere levering af alle ydelser til alle deltagere (kontakt os hurtigst muligt).

3.4 Ændring af besøgsdagens programindhold

Vi behandler ændring af programindhold som afbestilling af den eksisterende reservation og nybestilling af det ønskede programindhold.

3.4.1 Betalingsbetingelser

Faktura fremsendes efter besøgsdatoen. Betaling inden 14 dage fra faktureringsdato.
Institutioner og andre der har oplyst EAN nummer ved bestilling modtager elektronisk faktura.

4. Behandling af personoplysninger

Universe indsamler, lagrer og bearbejder oplysninger om navn, adresse, foto, e-mail adresser, telefonnumre og evt. fødselsdato på medlemmer af Universe sæsonkort. Der udarbejdes generelle statistikker på bagrund af disse data.

Universe registrerer derudover oplysninger om dagsbilletters, arrangementsbilletters og sæsonkorts brug i parken, herunder antallet af besøg.

Oplysningerne anvendes til at forbedre det produkt Universe tilbyder indehavere af sæsonkort og gæster i parken i øvrigt.

Universe ligger stor vægt på, at alle personoplysninger behandles fortroligt.

5. Betalingsmåder og priser

Du kan betale med Dankort, VISA, MasterCard, JCB eller American Express.
Du kan betale med MobilePay.
Betaling foregår via en sikker og krypteret forbindelse mellem dig og vores betalingsgateway.
Vi beregner ikke gebyr ved betaling med kreditkort.

Alle transaktioner foretages i danske kroner (DKK) og er inkl. 25% dansk moms.

6. Ønsker du at klage

Hvis du vil klage over en vare eller ydelse købt hos os, kan du indgive en klage til:

Center for klageløsning i konkurrencen og forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby

Du kan klage til Center for klageløsning via www.forbrug.dk
EU – Kommisionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant hvis, du er forbruger med bopæl i et andet EU- land.
Klage indgives her til  http://ec.europa.eu/odr.
Ved indgivelse af klage skal du angive vores email adresse som er: info@universe.dk

7. Reklamationer og spørgsmål

Kontakt os venligst via Universe, Mads Patent vej 1, 6430 Nordborg, Telefon: +45 88 81 95 00 eller E-mail: info@universe.dk.

Nyhedsbrev

nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, events og sjov viden

* Påkrævet


brug hashtagget #universedk