Vulkan

Vulkan

Forestil dig jordskorpen som en meget tynd hud oven på en stor bold af smeltede bjergarter. Ligesom et puslespil består jordskorpen af forskellige dele, der kaldes “tektoniske plader”. De kan have mange størrelse men de fleste på størrelse med verdensdele og de bevæger sig meget langsomt – kun med 1-9 cm om året.

Der hvor pladerne støder op mod hinanden, finder vi de områder på jorden, hvor vulkaner, jordskælv og gejsere findes.

Hvis to plader bevæger sig væk fra hinanden, opstår der en spalte, som magma – de varme smeltede bjergarter i jordens indre – stiger op igennem. Den type vulkaner opstår på havbunden, så dem ser man næsten aldrig. Kun hvis mængden af magma er stor nok, stiger det op gennem havoverfladen og der opstår en ø. For længe siden opstod Island på denne måde.

I de områder, hvor de tektoniske plader bevæger sig hen imod hinanden, finder vi klodens store bjergkæder, der er dannet ved, at pladerne har skubbet hinanden op.

Når to plader støder sammen, bliver den ene plade presset ned under den anden. Gnidningsmodstanden imellem dem får den første plade til at smelte. Samtidig vil der stige magma op.

Kun et lille antal af Jordens vulkaner er opstået på denne måde, men det er disse vulkaner, der har de mest voldsomme og mest farlige udbrud.

Undertiden opstår vulkaner også i midten af pladerne i såkaldte hotspots. Hotspots er varmeområder i jordskorpen, hvor en varm opstrømning af magma bryder frem. Hawaii er dannet på denne måde.

Jordskælv

De områder, hvor de tektoniske plader støder op til hinanden eller bevæger sig på langs af hinanden, er også de mest aktive jordskælvsområder på kloden. Jordskælvene opstår, når pladerne ligger og gnider op af hinanden og med jævne mellemrum flytter sig i små eller store ryk.

Havet vest for Indonesien er sådan et aktivt jordskælvsområde. Seneste kraftige jordskælv fandt sted den 26. december 2004, hvor et jordskælv, der måltes til 9 på Richterskalaen blandt andet udløste en tsunami, der hærgede kysterne omkring det Indiske Ocean.

Et andet område med jævnlige jordskælv er St. Andreas-forkastningen i den amerikanske stat Californien. I San Francisco bygger man husene, så de kan modstå jordskælv.

Gejsere

I sprækkerne mellem de tektoniske plader kan man også finde gejsere. En gejser er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.

For der kan dannes gejsere, skal grundvandet ligge højt, samtidig med at temperaturen i jorden skal være høj. De høje temperaturer, der skal være over 100° C, fås hvis den glohede lava ligger tæt på jordens overflade.

Island er det eneste sted i Europa, hvor man kan finde gejsere.

Vulkaner i udbrud

Det er meget forskelligt, hvor længe en vulkan er i udbrud. Et udbrud kan vare et par dage, men det kan også vare flere år. Vulkanen Kilauea på Hawaii-øerne har været i udbrud siden 1983, og er stadig i gang.

En vulkan er opbygget af sten – ikke småsten, grus eller klippestykker – men materialet sten eller fjeld. En vulkan opbygger sig selv med tiden; ved mange udbrud kastes der lava ud af vulkanens krater, eller flyder ud af det, og bliver liggende omkring krateret.

Lava er flydende stenmateriale fra jordens indre. Når lavaen er afkølet og størknet til sten, er vulkanen blevet et stykke højere. Nogen gange bliver der også kastet aske ud af krateret, altså stenpulver eller grus, og det aflejrer sig også rundt om krateret.

Skift mellem lava og aske giver en lagdelt struktur. Er lavaen meget varm, så er den tyndflydende og giver en flad vulkan. Er den koldere, så flyder den sejt og giver en vulkan med mere stejle sider.

Oplev vores vulkan i Blå Kube 
Læs mere om oplevelsen her >

 

Andre Bliv Klog

Other Get Smart

Weitere "Mach dich schlau"

Møller og vandkraft
Bliv klogere på møller og datidens industrielle vandkraft
Joule og Watt
Vi måler energi i joule og energiforbrug i watt
gletsjer universe
Hvad er en gletsjer?
Bølgeenergi
Bølger kan løfte tonstunge skibe...

Andre Bliv Klog

Other Get Smart

Weitere "Mach dich schlau"

Joule og Watt
Vi måler energi i joule og energiforbrug i watt
gejser universe
I områder med vulkansk aktivitet finder man ofte gejsere
lyn torden
Hvad er et lyn? Hvorfor opstår det?
Møller og vandkraft
Bliv klogere på møller og datidens industrielle vandkraft

Kommende events

åbning
universe kalender8 apr 2017
universe tid10:00 - 17:00
påskeferie Universe
universe kalender9 apr 2017 - 17 apr 2017
universe tid10:00 – 17:00
Sæsonkortaften Universe
universe kalender21 apr 2017
universe tid17:00-21:00
Over grænsen i Universe
universe kalender29 apr 2017
universe tid10:00 - 17:00
Universet i Universe
universe kalender6 maj 2017
universe tid10:00 - 17:00
Coding Pirates Finale Universe
universe kalender12 maj 2017 - 13 maj 2017
universe tid10:00 - 17:00
Virtual Reality Universe
universe kalender20 maj 2017 - 21 maj 2017
universe tid10:00 - 16:00
Roberts Robots fødselsdag Universe
universe kalender27 maj 2017
universe tid10:00 - 17:00
familieræs
universe kalender5 jun 2017
universe tid10:00 - 16:00
Sanse Plantedag Universe
universe kalender17 jun 2017
universe tid10:00 - 17:00
Skt. Hans Universe
universe kalender23 jun 2017
universe tid16:00 – 21:00
Naturensdag Universe
universe kalender9 sep 2017
universe tid10:00 - 17:00
Cars Weekend Universe
universe kalender23 sep 2017 - 24 sep 2017
universe tid10:00 - 16:00
kartoffelferie Universe
universe kalender14 okt 2017 - 22 okt 2017
universe tid10:00 - 17:00
Dahliadag
universe kalender29 okt 2017
universe tid10:00 - 16:00


brug hashtagget #universedk