Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer

Men det er der ikke. Olie, kul og naturgas er tudsegammel energi. Vi bruger dem i et tempo, der slet ikke matcher den tid, det tog at spare dem op.

Olie, kul og naturgas har nemlig det til fælles, at de gemmer på solenergi, der er millioner af år gammel. Vi kalder dem fossile brændstoffer.

De fossile brændstoffer er dannet af plankton, planter og dyr, som levede i havet og på landjorden for over 50 millioner år siden.

De voksede med energi fra solen. Energien blev brugt til at lave nye celler ved at binde kulstof fra luftens CO2.

Da de forhistoriske dyr og planter døde, tog de deres kulstof med i graven. År for år blev der ophobet flere og flere døde rester, som langsomt blev omdannet til olie, kul eller naturgas.

Når vi brænder dem af i dag, genvinder vi deres bundne solenergi. Samtidig udvikles der med ét hug store mængder CO2 fra det kulstof, som naturen var millioner af år om at binde.

Og vi kan godt opgive drømmen om at opbygge nye lagre af olie, kul og gas. Vi ville selv nå at blive forhistoriske i mellemtiden.

Kulstof

Kulstoffet er hele tiden på rejse mellem planterne, dyrene og luften, hvor det især findes som kuldioxid (CO2).

Planter optager kulstof fra luftens CO2 for at vokse.
Dyr spiser planter. De bruger planternes kulstof til at vokse og som energikilde til deres muskelarbejde. Dyrene udånder en del af kulstoffet som CO2.
Når dyr og planter dør, bliver en del af deres kulstof omsat til næringsstoffer i jorden. Andet kulstof bliver til CO2, når svampe for eksempel nedbryder et træ, der er væltet.

Kulstoffet rejser ikke kun mellem luften og levende organismer men også mellem hav, søer, vandløb og undergrunden. Man kalder kulstoffets rejse for ”kulstofkredsløbet”.

Der har altid været en god balance mellem CO2 fra dyr og mennesker og den mængde CO2, som planterne brugte. Men balancen er slået i stykker, efter at vi mennesker begyndte at bruge fossile brændstoffer, som olie, kul og naturgas.

Andre Bliv Klog

Other Get Smart

Weitere "Mach dich schlau"

solenergi
Solen bader os i energi
segway Universe
Hvordan fungerer en Segway?
Bølgeenergi
Bølger kan løfte tonstunge skibe...
Universet
Tag en tur gennem vores univers

Andre Bliv Klog

Other Get Smart

Weitere "Mach dich schlau"

vulkan universe
Hvordan opstår en vulkan?
Universet
Tag en tur gennem vores univers
solenergi
Solen bader os i energi
segway Universe
Hvordan fungerer en Segway?


brug hashtagget #universedk